Lige nu får du 4 år's garanti når du køber ny SEAT Mii.
SEAT fordobler fabriksgaranti på billig minibil
Bilkøberne kaster sig fortsat over minibilerne og
konkurrencen mellem mærkerne er benhård. Men frem for at tilbyde en ny farve
sædebetræk eller indfarvede dørhåndtag for at tiltrække kunderne, overhaler SEAT
i Slagelse nu i stedet indenom med en udvidelse af garantiperioden på sin
mindste model fra to til fire år.
Danske bilkøbere har siden foråret 2012
kastet sig over minibilerne i en grad, der er kommet bag på hele markedet. Den spanske
tysker SEATs mindste, minibilen Mii, er da også fortsat et hit hos bilkøberne i
Slagelse og omegn.
Men konkurrencen er skærpet, og den
spanske tysker går derfor skridtet videre ved at understrege kvalitetsniveauet
i minibilen og udvide garantien på SEAT Mii fra to til fire år.
-At vores Mii har nydt så stor succes
skyldes flere ting. Men en af de afgørende faktorer er, at det kun er
størrelsen og ikke kvaliteten, man skal gå på kompromis med. Det vil vi gerne
understrege endnu mere og fordobler derfor garantiperioden på SEAT Mii fra to
til fire år eller 80.000 km, siger Torben Christensen, salgskonsulent hos SEAT
Slagelse.
Fjerner usikkerhed
Der har den seneste tid været en del
debat om længden af garantiperioder, hvor FDM f.eks. har hævdet, at forbrugerne
skal have minimum tre års garanti på bilen. Den påstand udfordres af SEATs
tiltag, som indtil videre kører frem til 1. juli i år.
- Vi lancerer hele fire års garanti på
Mii’en. Det er et forsøg, hvor vi vil teste, om en længere garantiperiode er
højt prioriteret hos kunderne. Er det det, vil vi overveje at forlænge og
udvide tiltaget. På alle vores øvrige modeller har man selvfølgelig stadig
vores to års fabriksgaranti med mulighed for at købe to års ekstra SEAT Safe,
siger Torben Christensen.
Udover den forlængede garantiperiode
kommer SEAT Mii nu med fjernbetjent centrallås og el-ruder til samme pris allerede
i Reference udgaver, og kan leveres fra dag til dag til priser fra 79.900 kr.
for SEAT Mii Reference med 60 hk og 24,4 km/l.
Priser er ekskl. leverings omk. kr. 3.780,- Der tages forbehold for tryk/skrivefejl.